Ledige stillinger
Er du tosset med heste og kan holde overblik i en travl hverdag?
Hos Dyr i Centrum er vi lige nu på udkig efter en afdelingsleder til vores store rideudstyrsafdeling, hvor vi primært sælger udstyr til hest og rytter. Vi er en stor detailbutik beliggende i Roskilde, hvor vi forhandler alt indenfor foder, rideudstyr og kæledyrsartikler.
Vi forventer at du:
- Har brancheerfaring inden for salg af rideudstyr.
- Helst selv har hest eller et stort kendskab hertil.
- Kan bevare overblik og uddelegere opgaver.
- Er smilende og har gå-på mod.
- Er mødestabil.
Du vil stå i spidsen for vores team i vores rideudstyrsafdeling og være den der samler trådene i vores team sammen med vores 4 andre kollegaer. Her forventer vi du kan være med til at oplære nye kollegaer, udelegere arbejdsopgaver, være med til løbende at tilpasse vores sortiment og sørge for at afdelingen er pæn og præsentabel.
Vi kan tilbyde dig:
- En lærerig og spændende arbejdsplads med rum til egne ideer.
- Gode kollegaer, der altid står klar til at hjælpe.
- Løn efter kvalifikationer.
Stillingen er på 37 t./ pr. uge og der vil som udgangspunkt ikke forekomme overarbejde. Vi respekterer at man har fri, når man har fri. Stillingen er som udgangspunkt på 1 år, men med rig mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet kl. 9:45-18:15 på hverdage og med arbejde hver 2. lørdag i tidsrummet kl. 9.45-15.15.
Opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på det rette match.
Så er du lige så heste-tosset som os og lyder stillingen som noget for dig? Så send os en ansøgning på mail@dyricentrum.com og skriv 'Ansøgning' i emnefeltet. Fortæl om dig selv og også gerne om dit/dine dyr. Husk at vedhæfte billede og CV.
OBS: Du skal kunne fremvise en ren straffeattest.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning afsted snarest muligt.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sofie på tlf. 46119026.