Når det er tid til føl, er dvigtigt at give dit føl den bedste start på livet. Hvilket du gør ved at fodre din hoppe korrekt i specielt de sidste 3 måneder af drægtigheden samt under laktation.
I de sidste 3 måneder af hoppens drægtigheden øges behovet for visse næringsstoffer betydeligt. Føllet vokser i denne periode rigtig meget og foderet skal være tilpasset til dette ekstra behov for at sikre optimal udvikling og et sundt- og stærkt føl. Det er især protein, energi, vitaminer og mineraler, som hoppen vil få ekstra behov for.
Efter foling stiger foderbehovet hos hoppen igen og de første 3 måneder af laktationen er meget energi- og ressourcekrævende for hoppen, eftersom det er her den allerstørste mælkeproduktion finder sted. Fodres hoppen ikke korrekt og i tilstrækkelig mængde i denne periode kan den risikere at tabe både huld og muskulatur.
Vi har en del forskelligt foder til din hoppe, som med sikkerhed vil give dit føl den bedste start på livet. Er du i tvivl om hvilket foder der passer bedst til dit og din hoppes behov, er du velkommen til at ringe til os på 46 11 90 26 eller besøge os i butikken i Roskilde.