
Horselux Fibermash Delight
HorseLux FiberMash Delight er en velsmagende og fiberrig mash med et lavt indhold af sukker og stivelse. Den er sammensat af nøje udvalgte fiberkilder, som understøtter en sund fordøjelse og giver hesten et lækkert og mættende måltid i hverdagen – uden at tilføre unødig energi.
Blandingen er tilsat Olextra, som indeholder hydroxytyrosol – en kraftig naturlig antioxidant. Dette bidrager til at understøtte hestens immunforsvar og kan samtidig hjælpe hesten med at restituere hurtigere efter aktivitet.
FiberMash Delight er hurtig og nem at tilberede og egner sig perfekt som et ekstra måltid i dagligdagen, efter træning eller som en velsmagende variation i hestens foderplan. Den fiberrige sammensætning giver en god mæthedsfornemmelse og gør den særligt velegnet til nøjsomme eller overvægtige heste, der har brug for et skånsomt foder med lavt energiindhold.
Den appetitlige smag gør samtidig mashen ideel til kræsne heste, der har brug for lidt ekstra motivation ved fodringen. HorseLux FiberMash Delight passer derfor godt til heste i vedligehold eller let arbejde, hvor fokus er på en balanceret og velsmagende fodring, der understøtter både trivsel og fordøjelse.
Fodervejledning:
80-100 g. pr. 100 kg hest
HorseLux FiberMash Delight skal blandes op med koldt eller lunkent vand i forholdet 1:3, og stå i blød i minimum 20 minutter før tildeling til hesten.
Sammensætning:
Grønpiller, HorseLux FiberPellets, Roepiller (knust), Hvedeklid, Æblefibre, Oliehørfrø, Solbær, Bananchips, Gulerodsflager, Majsflager, Eponaolie, Olivenkvas (Olextra), Ærteflager, Forblanding
Analytiske Bestanddele:
Råprotein 10.7%, Råfedt 5.4%, Træstof 20.5%, Råaske 7.3%, Sukker 6.2%, Stivelse 3.9%
Denne vare kan desværre ikke sendes med GLS.