Kæpheste Ridning og Hobby Horse

Kæpheste Ridning og Hobby Horse

Kæphest ridning og Hobby Horse 

Mange kender de populære kæpheste som et fantastisk stykke legetøj, hvor man kan lege med, passe og pleje sin kæphest. Dog er det ikke længere udelukkende legetøj, for kæpheste ridning og Hobby Horse er blevet en populær sport, som over de seneste år har vundet mere og mere ind i den danske rideverden og blev anerkendt som en del af ridesporten under Dansk Rideforbund i 2020. Flere og flere rideklubber landet over begynder derfor også at have kæpheste ridning, også kaldet hobby horse, på både trænings- og stævne programmet. 

Kæpheste ridning og hobby horse som sportsgren

Når det kommer til hobby horse og kæphest, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke aktiviteter man kan lave! Det gode ved disse aktiviteter er, at de er forholdsvis lette at sætte i gang og de kræver ikke alverdens plads at føre ud i livet. Samtidig er det, sammenlignet med almindelig ridning, omkostningslet for både ryttere og klubber at afholde og deltage i disse aktiviteter. 

Inden for kæpheste ridning findes der både pony games, springning og dressur, hvor man inden for hver disciplin kan dygtiggøre sig og starte konkurrencer. Dansk Rideforbund har også udviklet både dressurprogrammer og forslag til springbaner, som klubberne kan bruge som guideline til deres stævner. 

Udstyr til kæphest og hobby horse 

Hobby horse er ikke kun en ekstremt god måde at få motion på, det er også en måde hvorpå rytteren kan fordybe sig og udfolde sig kreativt. Det er nemlig blevet meget populært, selv at lave sin hobby horse eller kæphest. På den måde holder man liv i barndommen og kreativiteten og sporten giver derfor børn og unge meget mere end blot motion. 

Hos Dyr i Centrum har vi selvfølgelig også udstyr til dig, som ikke lige har mod på at lave din egen kæphest/hobby horse. Vi har heste fra både HKM og LeMieux, som begge kan bruges til alle discipliner og kommer i forskellige farver, alt efter hvad du er til. Dertil kan du også finde et hav af flot udstyr, så du kan skinne på landets kæpheste-baner! 


Skriv en kommentar

Bemærk at kommentarer skal accepteres før de udgives

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.